Miraklet i Monte Carlo-rallyet i 1964
Monte Carlo Rally er en af de ældste og mest berømte begivenheder i motorsportens verden. De første løb blev afholdt tilbage i 1911. Historien om begivenheden er fuld af mange mindeværdige, forbløffende og fascinerende begivenheder, som det helt sikkert ville kræve mere end et bind at beskrive i detaljer. Men selv i denne overflod skiller det irske team bestående af køreren Paddy Hopkirk og co-driver Henry Liddon i Mini Cooper S sig ud. Det var tilbage i 1964.
I et interview i 2020 mindede Paddy Hopkirk, der dengang var 86 år, om, at beslutningen om at køre en Mini Cooper S måske af nogle blev opfattet som et sats, fordi bilen blev markedsført som en familiebil. Ifølge Hopkirk var de tekniske egenskaber (forhjulstræk, god motor og små dimensioner) imidlertid meget velegnede til Monte Carlo-rallyet med dets særlige karakter af smalle veje i første række.
Rallyet var dog ikke den første konkurrence, som bilen blev tilmeldt. I 1959 deltog John Cooper i det italienske Grand Prix på Monza. På det tidspunkt sad den berømte Roy Salvadori bag rattet. Og den lille, manøvredygtige bil viste sig at være fantastisk. I 1962 vandt Patt Moss, også i en Mini Cooper, rallyt i Rally Tulip og Baden-Baden.
Men den virkelige milepæl var i 1964, da Mini Cooper S med den historiske nummerplade 33 EJB vandt Monte Carlo-rallyet. Eksperter og eksperter havde forudsagt, at begivenheden ville blive vundet af den legendariske svensker Bo Ljungfelde i Ford Falcon Sprint, som var langt bedre end Paddy Hopkirk’s bil.
Det var et hårdt konkurrencepræget løb, som blev fulgt af millioner af racerfans. Kampen mellem Hopkirk og Lungfeldt begyndte allerede på de første meter efter starten, og det ville være umuligt at vide, hvem der ville vinde, før rallyet var overstået. Det var her, at Mini Cooper S viste sit fulde kamppotentiale. Også med sine relativt beskedne tekniske parametre, især en 34 hk-motor, var bilen fremragende på bjerg- og landeveje samt på is- og snedækkede veje. Styrkerne var dens lave vægt, forhjulstræk og en meget veludformet akselafstand, som gav fremragende manøvredygtighed.
Resultatet blev en tæt omstridt sejr til Paddy Hopkirk. Hans Mini Cooper S kørte over målstregen 17 sekunder foran Bo Lungfelds bil. Hopkirks to holdkammerater Timo Mäkinen og Rauno Altonen sluttede også løbet meget godt. De kørte også i Mini Cooper og sluttede løbet på henholdsvis 4. og 7. pladsen.
Denne succes var en af de mest betydningsfulde begivenheder i britisk motorsports historie. Paddy Hopkirk modtog mange lykønskninger, bl.a. fra den britiske regering og Beatles. Og Mini Cooper S-bilerne vandt flere flere sejre i Monte Carlo Rally i de følgende år.
