Nøgle takeaways fra det britiske Grand Prix
Der er forventning om nye stridigheder inden for “Alpine”, og troen på begrundelsen bag dommernes afgørelser er aftagende.
McLaren viste sig som den lysende stjerne i det britiske F1 Grand Prix, både i kvalifikationen og løbet, hvor de var de nærmeste udfordrere til Red Bull. Så hvad ansporede denne hurtige stigning fra holdet, og hvad ellers af betydning skete ved sæsonens 11. Grand Prix?
Hvordan svævede McLaren så højt?
Advarsler om en beskeden start, men lovende nye udviklinger blev udstedt fra Woking allerede før sæsonstart. Det blev dog formodet, at disse opdateringer i bedste fald ville være tilstrækkelige til et slagsmål med “Alpine” om titlen som bedste midtbanehold. Alligevel efterlod McLaren i virkeligheden alle i støvet, undtagen den uovervindelige “Red Bull” – chokerende!
MCL60-opgraderingerne blev testet med succes af Lando Norris ved Østrigs Grand Prix. Selv der var hans bil den tredjehurtigste. Det mentes dog at være en engangsbegivenhed, især i betragtning af britens traditionelle succes ved “Red Bull Ring”. Men hos Silverstone fastholdt McLaren ikke kun sit tidligere niveau, men tog endnu et skridt fremad – med Norris’ tempo, der var godt matchet af Oscar Piastri, som prøvede den opdaterede bil for første gang.
Så hvad er hemmeligheden? Mark Hughes, en respekteret anmelder fra The Race, bemærkede, at selv mindre succesrige F1-biler fra den nye generation nemt kan håndtere højhastigheds-hjørner, hvilket gør lav frontalmodstand og solid ydeevne i langsomme sving af afgørende betydning hos Silverstone. Med hensyn til sidstnævnte vil vi holde øje med McLaren ved det ungarske Grand Prix, men god topfart på lige stykker gav en massiv fordel for både Norris og Piastri, såvel som “Williams”-kørerne – tempoet for dette team på Silverstone var også overraskende. I det væsentlige, med ground-effekten, bliver Silverstones højhastighedshjørner til straights, hvor begge legendariske hold traditionelt udmærker sig.
Nu bliver det interessant at observere McLaren ved det langsomme “Hungaroring”-kredsløb, hvor tophastigheden er langt mindre kritisk, og kravene til bilerne er helt anderledes. Men til det belgiske grandprix inden sommerpausen virker det som et sikkert bud at bakke Norris eller Piastri om podiet igen.
Krise hos Mercedes og Ferrari?
På trods af Lewis Hamiltons podieplacering er det tvivlsomt, om Toto Wolff og hans team er tilfredse med resultaterne af denne etape. Grundlæggende ser Mercedes til, at et kundeteam, som indtil for nylig kæmpede langt bagud, pludselig overhaler dem. Betyder det, at McLarens tekniske afdeling fungerer mere effektivt end ingeniørerne bag “Silver Arrows”?
Det er ingen overraskelse, at Hamilton allerede opfordrer sit team til at finde ud af tingene hurtigt og påpeger, at mens de forsøgte at gå deres egen vej og modvilligt begyndte at kopiere nogle af “Red Bulls” løsninger, var McLaren langt mere aktiv i deres “cut og indsæt’ tilgang og fandt øjeblikkeligt op et sekund. Det logiske spørgsmål opstår: Er ingeniørerne hos Mercedes og i forlængelse heraf Ferrari ved at blive ofre for deres egen arrogance? Er der intern modstand mod blot at kopiere ideer, som allerede er blevet testet af deres kolleger?
Den Alpine fiasko
Du husker sikkert, hvordan Laurent Rossi, chefen for “Alpine”, hårdt kritiserede sit hold efter en dårlig sæsonstart. Franskmanden hævdede blandt andet, at han ikke ville fritage sine anklager om opgaven med at kæmpe om fjerdepladsen i Constructors’ Cup. Målet virkede som en fantasi allerede dengang, men Rossi insisterede på, at manglende opnåelse af det ville udgøre en fiasko.
Nå, “Alpine” stirrer nu på en dobbelt fiasko: At dømme efter McLarens fremskridt har det franske hold ingen chance for at konkurrere med dem. Fabriksteamet er faldet tilbage til sjettepladsen, som efter alt at dømme er der, hvor de vil afslutte deres sæson. Det ville ikke være overraskende, hvis interne stridigheder og fyringer begynder at ske i “Alpine” igen. Og det rejser et stort spørgsmål om effektiviteten af Rossis ledelsesstil.
